Hvem blogger?

Bokashidanmark

HVEM ER VI

Jeg hedder Maria Ehlert. I 2013 startede jeg en blog og en webshop bokashidanmark.dk for at dele min interesse for bokashi-kompostering som er en nem måde at kompostere på – ved hjælp af 2 spande med dræn og tætsluttende låg og lidt Bokashiklid.

Jeg fandt frem til at  bokashi er den mest enkle og nemme måde hvormed man kan omsætte alt sit madaffald til potent jordforbedring til planterne i haven. Bokashi imødekommer enhver haveentusiasts behov for at skabe næringsrig jord.

Oveni det er den en kærkommen hjælp til affaldssorteringen i køkkenet. Ingen rådden lugt, ingen fluer og ingen affaldsposer.

Den er klimavenlig med et meget lille CO2 aftryk – men helt uden metan og lattergas.

Det eneste man skal bruge er 2 Bokashi-spande, noget bokashiklid og madaffald – så er man i gang.

Nu er det at blogge om bokashi og sælge udstyr til bokashi blevet min hovedbeskæftigelse.

Bokashidanmark.dk har været på banen i 5 år indenfor BtB og  importerer og distribuerer Bokashi 1.0 og Bokashi 2.0 i Danmark og på Færøerne. Vi henvender os til havecentre og byggemarkeder med Bokashi 1.0 og til interiør- og designbutikker med den ny designede Bokashi 2.0.

Vi har lager ved Ry. Vi deltager årligt bla på Fagmessen for Havecentre, i Odense og CPH garden i Ballerup.

Bokashidanmark formidler viden om brugen af de Effektive Mikroorganismer og Bokashi. Vi kan  hjælpe dig i gang med at anvende de Effektive Mikroorganismer i din hverdag.

Vi har flere års erfaring med at arbejde med bokashi som jordforbedringsmiddel.

Vi producerer og distribuerer kompostgær i Danmark og på Færøerne og er medlem af Scandinavian Bokashi Group

Vi har base i det smukke Søhøjland. Skriv på mail info@bokashidanmark.dk

/Maria Ehlert, ejer

Take rest; a field that has rested gives a bountiful crop.  ~Ovid

Presse

Marts 2022 Samvirke

Vores Klima

Grønt Råd: Lav gødning af dit organiske affald.

 

11. maj 2014 Jyske Vestkysten, Bo Godt

Kompost i lejligheden

Gødning: Lav madrester om til brugbar kompost. Det kan sagtens lade sig gøre, også selvom du bor i lejlighed.
Flere ton mad går hver dag til spilde, men i en kompost kan det genbruges og blive til lækker muld, som planterne vil nyde godt af. Problemet er så bare, at langt størstedelen af befolkningen bor i byerne, og ingen har vellyst til en kompostbunke i køkkenet. Det er heller ikke længere nødvendigt. Nu kan du nemlig lave din heltt egen kompost … Læs mere JyskeVestkysten

Nordjyske Stiftstidende, Bo Godt 18. maj 2014

Jydske Vestkysten 2014

Kompostbunke i lejligheden

IDE: Lav madrester om til brugbar kompost på fem til seks uger

Flere ton mad går hver dag til spilde, men i en kompost kan det genbruges og blive til lækker muld som planterne vil nyde godt af … Læs mere Nordjyske_maj_2014.pdf

Jyllandsposten, 8. februar 2015

Jydske Vestkysten 2014

Iværksætter så grønne vækstmuligheder for byhaver

Smagen af hjemmedyrkede grøntsager skal man også kunne få inde midt i byen, mener en iværksætter fra Aarhus.

At bo i lejlighed eller byhus bør ikke være en begrænsning for at nyde en køkkenhave med hjemmedyrkede grøntsager … Læs mere i denne pdf.fil Artikel om Byhaver i Vækst Aarhus

Artikel i Jyllandsposten 2015
Praktisk Økologi, februar 2017

Kom i gang med bokashi – og udnyt dit madaffald

En meget enkel og fin beskrivelse af hvordan du laver bokashi. Skrevet af Trine Larsen.

Du kan købe bladet i netbutikken okologi.dk eller finde det på biblioteket.

Artikel om bokashi i Praktisk Økologi

Artikel om Bokashi i bladet Haven, udgivet af Haveselskabet

Læs artikel om Bokashi i magasinet Haven for juni måned 2018.
https://haveselskabet.dk/magasinet-haven-i-juni

Artikel om Bokashi i Haven

To plant a garden is to believe in tomorrow  ~Audrey Hepburn

Vision

Bokashi jord
  • En vision om at være med til at skabe en bedre muld som indeholder den gode humus til gavn for miljøet og de planter, som skal nære os. Humus er det organiske stof i mulden som fremmer optagelsen af næring i planterne. Humus er i grove træk planternes mave-tarm system. Humus kan binde dobbelt så meget vand som sin egen vægt og det er en fordel ved lange tørkeperioder. Muld med humus har verdens største CO2-lager kapacitet. Andreas Richter* oplyser i et interview til http://science.orf.at/ at jorden indeholder ca 2.600 mia ton kulstof, ca. 3 gange så meget som atmosfæren. “Det er et enormt potentiale – små ændringer i jordens lagerkapacitet kan have stor indvirkning på kulstofkoncentrationen i atmosfæren. *Andreas Richter forsker i Department für Terrestrische Ökosystemforschung på universitetet i Wien.
  • En vision om at støtte skabelsen af haver, som tilbyder no stress og terapi – et refugium, et retreat for dem som er ramt af stress og for dem som har behov for et time-out med afslapning, sund mad og natur. Læs mere om nacadia-konceptmodel