er tilføjet til kurven.

kompostering med effektive mikroorganismer

Så skal der laves en bokashi-mile ude i haven. Når man står med store mængder af organisk affald efter en større oprydning i haven er det en god ide at sætte en bokashi-mile.

Jeg havde egentlig ikke de helt store mængder affald, men syntes alligevel det kunne være sjovt at prøve at lave en mile. Måske er en mile ikke det som de fleste har lyst til  at have i egen have. Men hvis haven er stor nok kan der findes en plads til milen hvor den ikke er synlig.
Det materiale som jeg har brugt er:
– organisk materiale fra haven og indholdet fra min kompostbeholder som jeg startede op i juni måned. Bokashi fra min Bykompostspand. Bladaffald, fermenteret madaffald (bokashi), nyslået græs og afklip fra buske o.lign.
– hønsemøg med halm hentet hos naboen. Det kunne også være hestemøg o.lign. dyremøg.
– kompostpleje med EM-mikroorganismer i flydende form. Det kan dog undværes hvis man har nok køkkenbokashi at tilføre. Men hvis hele affaldsstakken er meget stor og for at sikre at der er nok mikroorganismer til at sætte gang i fermenteringsprocessen kan det være en god ide at tilsætte den flydende kompostpleje med EM.
– EMIKO®stenmel som er et naturligt, mineralsk jordforbedringsmiddel af silikatisk sten i kombination med EM®. Det er med til at genopbygge jordens indhold af sporstoffer og mineraler og til forbedringen af f.eks. kompost. På grund af den store overflade i kraft af en meget fin formaling kan nærings- og sporstoffer nemmere optages af alle planter.
– hjemmelavet biokul. Biokul har en fantastisk evne til at holde på mineraler og næringsstoffer, sådan at de ikke udvaskes trods store mængder regn. Man kan vælge at lave det selv eller købe det.
Milekompost med bokashi
kompostering med effektive mikroorganismer
Milekompost med bokashi
Milekompost med bokashi

Sådan gjorde jeg

Jeg lagde alt materiale lagvis og for hver 5 til 10 cm strøede jeg EMIKO®stenmel på og vandede med Kompostpleje for at berige med mikroorganismer. Mikroorganismerne giver en hurtig omsætning. Den kompostjord som lå i bunden af kompostbeholderen blev også blandet i, da den indeholder mikroorganismer og mineraler og er samtidig en fin grobund for mikroorganismerne.
Derefter blev det trådt godt fast*, sådan at luften presses ud, som er modsat det, vi er vant til fra den konventionelle kompostering hvor vi ilter komposten.
På grund af fermenterings-processen bliver komposten ikke varm, ukrudtsfrø og svampesygdomme bliver nedbrudt, næringen bliver i komposten. Komposten bliver sur med en pH mindre end 4.

Milekompostering

Hvor lang tid varer det før jeg har bokashi-kompost?

Om efteråret forløber processen langsom men om sommeren omsættes denne kompost på 10 uger (ideal temperatur omkring 20-25 grader) og det uden at man skal “sætte den om”, “lufte den” som ved konventionel kompostering. Komposten har ved denne proces mere gødningskraft end den kompost som er luftet. Denne kompost kan laves hele året rundt men om sommeren går det hurtigst – helt ned til 6 uger forudsat at materialet er findelt. Min kompost vil være klar til brug til foråret.

Milekompost med bokashiHvordan kan jeg dække en mile lufttæt af

Til sidst blev komposten dækket med vandtæt presenning. Jeg gravede en rende hele vejen omkring komposten og lagt jord på presenningen sammen med sten. Det gælder om at luften lukkes ud og at der ikke kommer vand ind til komposten.

En presenning er måske ikke det flotteste syn i haven. Den kan evt. camoufleres med f.eks. halm eller placeres et sted hvor den ikke er så synlig.

Den vanlige kompost mindsker den næringsmæssige værdi af det komposterede materiale hvorimod den anaerobe (kompost uden ilt) kompostering øger den næringsmæssige værdi og belaster ikke miljøet med CO2.

*) Det at træde en kompost eller mødding godt fast er noget som landmænd har gjort før i tiden – inden vi fik gylle, hvor man blander det faste og det flydende i store tanke. Blanding af urin og møg giver en grim lugt af ammoniak.

Før i tiden skilte bonden den faste del fra den flydende del. Han havde en mødding og en aljebeholder. I Den Danske Landmandsbog fra 1919 er det nøje beskrevet hvordan han skulle sætte sin mødding. Man anbefalede, at den var overdækket for at forhindre udskylning af næringsstofferne. Gødningen skulle helst lægges i tynde lag. Bedst med en god blanding af let hestegødning og tung svine- og kogødning ovenpå. Møddingen skulle have en passende fugtighed sådan at den kunne trædes fast. Med denne opskrift kunne bonden bevare den største næringsværdi.

Join the discussion 2 kommentare

  • Gitte Tjørnehøj siger:

    Hm… jeg sætter bare en gang hvert andet tredje år min kompost med det overskydende materiale fra sidste kompost, staudertoppe og lidt jord… og så kører den videre… At der skal hældes alt muligt i forstår jeg ikke.

    Og så er jeg meget nysgerrig på hvorfor anærob kompostering holder bedre på næringsstoffer end – det alimindelige ? hvis det ellers er dækket mod udvaskning?

    mvh Gitte

    • Maria Ehlert Maria Ehlert siger:

      Kære Gitte
      Undskyld mit sene svar. Jeg vil prøve at svare på dit spørgsmål.

      Under en varmekompostering dannes der CO2 og en del kvælstof fordamper – det er et åbent system. Dette sker ikke i en anaerob, kold kompost som er et lukket system.

      Der er lavet et forsøg i Holland, hvor forskere sammenlignede de to komposteringsformer. Og resultatet viste, at der var et stort tab af organisk materiale og næringsstoffer i den aerobe komposteringsform i forhold til den anaerobe (bokashikompostering).
      Rapporten ligger på denne side https://byhaver.dk/kompostering-2/forskning-i-em-og-bokashi/

Skriv en kommentar