er tilføjet til kurven.

DIY: Lav dit eget mini-højbed

Lille højbed
Højbed af plastikkasser med bokashi jord
Højbed af plastikkasser med bokashi jord
Højbed af plastikkasser med bokashi jord
Højbed af plastikkasser med bokashi jord

… ligesom i Prinzessinnengarten, Berlin. Haven er fyldt med mange forskellige containere til at plante i – f.eks. plastikkasser som har været brugt til grøntsager og brød i supermarkedet. De er flytbare og nemme at arbejde med.

Fotoet viser kasserne – små højbede – som bruges til forsøg i den Botaniske Have i Berlin. Her tester forskere fra universitetet forskellige jordtyper og kompost til dyrkning af afgrøder – blandt andet laver de forsøg med terra preta.

Botanischer Garten, Berlin

Sådan laver du et mini-højbed

Du skal bruge mindst 2 kasser. Der skal være huller i bunden i form af et net eller lignende, sådan at rødderne kan vokse igennem hullerne ned i den underliggende kasse.

I den nederste kasse hælder du et lag jord som du udhuler, dvs jorden må gerne gå lidt op ad kanterne på kassen. I udhulingen lægger du et godt lag bokashi fra Bykompostspanden. Bokashi blandes god med jord og til sidst et lag jord som dækker bokashien. Jorden skal gå helt op til kant. Forholdet er 1/4 jord + 2/4 bokashi + 1/4 jord.

Siderne i kasserne kan fores med pap, hvis de er så hullede at jorden løber ud. Du kan evt. også lægge pap i bunden af den nederste kasse. Pappen opløses og formulder med tid.

Du sætter kasse nummer 2 ovenpå. Hælder en god muldjord/såjord i. Så er du klar til at så i jorden. Hvis du vil plante og det bokashi’en er frisk fra spanden, så er det en god ide at vente mindst en uge før du planter. Bokashi’en er meget sur og kan brænde rødderne på dine planter. Efter en uge vil pH stige og efter 14 dage ligge omkring de 6 til 7 og det kan planterne godt lide.

Hvis det er små lave kasser, vil de egne sig til salater, spinat, persille, radiser, krydderurter og lignende afgrøder. Skal du bruge dem til tomater, squash er det vigtig, at det er høje kasser med en god dybde.

Har du sået salat i en kasse og hele kassen er høstet, så bytter du om på kasserne. Den nederste kasse bliver nu den øverste og den øverste kasse fyldes igen med bokashi og kommer til at stå nederst og danne næring for dine planter fra den øverste kasse. Den øverste kasse behøver du ikke at gøre noget ved. Du kan plante direkte i den.

Dette lille højbed er super praktisk og smart, når du har meget lidt plads. En byhave behøver ikke fylde meget. Du får brugt din bokashi fra Bykompostspanden her og nu og du kan høste sunde og næringsrige afgrøder.

 

Anvendelse
Mini-højbedet egner sig til altanen, terrassen, børnehaven eller skolen.

Join the discussion En kommentar

Skriv en kommentar