Bokashiklid som fremstilles af bokashidanmark.dk er en blanding af hvedeklid og melasse som er beriget med en blanding af miljøvenlige mikroorganismer (mælkesyrebakterier, gær, fotosyntetiske bakterier, Aktinobakterier og enzymatisk aktive svampe). Efter en fermentering i lufttæt miljø bliver det efter 3-6 uger til kompostgær.
Disse mikroorganismer kaldes EM® som står for Effektive Mikroorganismer®. Mikroorganismerne hver i sær er der ikke noget nyt i. De har altid været der. Men denne særlige sammensætning af mikroorganismerne som kaldes EM® blev udviklet af professer Dr. Terua Higa i 70’erne og 80’erne.
Bokashiklid starter en fermentering i den lukkede Bokashi køkkenkompostspand. Mikroorganismerne arbejder bedst i iltfattigt miljø. Fermentering/syrning betyder at noget bliver omdannet, nedbrudt i et iltfattigt miljø ved hjælp af mikroorganismer.
I forbindelse med fermenteringen tilbageholdes alle de essentielle næringsstoffer som kvælstof, vitaminer og mineraler som ellers ville gå tabt i en forrådnelsesproces. Fermenteret organisk affald, bokashi, kan bruges som første klasses kompost.