Lav bokashi-kompost på kun 5 til 6 uger

Bykompostspanden. Foto: Rikke Knuth
Foto: Rikke Knuth

Det er meget enkelt. Du skal blot bruge

  • frisk madaffald
  • en bykompostspand
  • kompostgær

Bykompostspanden er særligt designet til, at du kan kompostere alt dit madaffald i den. Den er ikke større end den kan stå under køkkenvasken. Den har et tætsluttende låg, dræn og en tappehane. Den kan rumme 16 liter madaffald. Det tætsluttende låg bevirker, at der ikke er lugtgener.

Til spanden hører også en lille skovl til at afmåle kompostgær med, et lille bæger til opsamling af gæringsvæske og et stempel til at presse luftlommer ud af madaffaldet, når du tilsætter det til spanden.

På fotoet ser du hvad der følger med et Starter Kit: 2 Bykompostspande, et bæger, et stempel, en lille skovl og 2 kg kompostgær.

Købe Bykompostspand sættet hos Byhaver.dk

Fordelene ved at lave bokashi i Bykompostspanden er bla.

· ingen lugtgener i form af råd
· ingen poser
· ingen insekter eller orm
· tømmes 1 til 2 gange pr måned

Du får omdannet dit madaffald til bokashi* i en iltfri fermenteringssproces i spanden – på en enkelt og økologisk måde. Bokashi kalder man alt det organiske materiale som ved hjælp af de effektive mikroorganismer fermenterer uden ilt. Madaffaldet fermenterer (se foto nederst på siden) og bliver ikke til jord i spanden – først når den kommer ned i jorden omdannes den til den kompost som vi kender.

DOWNLOAD: Inspirationsfolder om Bykompostspanden og hvordan man laver bokashi

Kom-i-gang Klik på linket og se et slide-show om Bykompostspanden her.


Kompost på 5 til 6 uger

Det tager kun 5 til 6  uger at lave sin egen kompost (bokashi) mod de tilsvarende 1 til 2 år ved konventionel kompostering. Hele komposteringen foregår som en fermentering. Hver gang du smider madaffald i spanden tilsætter du en smule kompost-gær, som indeholder de Effektive Mikroorganismer der er med til at fremskynde omsætningen af dit madaffald.

Mikroorganismerne gør at madaffaldet bliver sur i stedet for at rådne. pH falder langsomt til under 4. Surheden forsvinder efter 14 dage i jorden og samtidig tilpasser pH sig til jordens egen pH omkring de 6-7.

Til gengæld får du en kvalitetskompost til dine planter – både i stuen, haven og på altanen. Et andet biprodukt er gæringsvæsken som fortyndet 1:100/200 med vand ligeledes er en kraftfuld gødning til dine planter, balsam til dit afløb eller i septiktanken.

Du får 3 nyttige produkter: fast gødning, flydende gødning og afløbsrens.

*) Udtrykket bokashi kommer fra Japan.

Bokashi

Fotoet viser madaffald som er fermenteret (bokashi) og nu er klar til at komme i jorden for at blive til bokashi-kompost

 

BOKASHI

  • Tilbud BOKASHI

    Vil du kompostere: 2 Bykompostspande inkl. 2 kg kompostgær

    Vurderet 5.00 ud af 5
    675,00 DKK 595,00 DKK
  • Tilbud BOKASHI

    Lav Terra Preta med 2 Bykompostspande, 2 kg kompostgær & 1,6 l biokul

    720,00 DKK 640,00 DKK
  • Tilbud BOKASHI

    Har du brug for en ekstra spand – Bykompostspand, enkelt

    335,00 DKK 300,00 DKK

Affald som kan komposteres

  • frugt & grøntsager
  • banan & citrus
  • kogt mad, kogt & råt kød
  • ost & yoghurt
  • fisk & æg
  • små knogler
  • brød, kaffegrums & teposer
  • visne blomster
  • mindre mængder papir f.eks. papirslommetørklæder, servietter, køkkenrulle

Affald som ikke egner sig

  • eddike, juice, mælk, olie, vand
  • store knogler
  • aske
  • dyreafføring
  • papir

Jordens fødenet udgøres af en mangfoldighed af organismer, som i et tæt og kompliceret samspil, fortærer hinanden og andet organisk materiale. Næring flyttes, frigøres og omdannes gennem adskillige led, fra en form til andre – og gøres for hvert trin tilgængelig for nye organismer. Det er som om livets gensidige afhængighed i jorden fremstår tydeligere end noget andet sted.

Jan Knud Mogensen

Anvendelse

Bokashi skal i jorden for at blive til kompost. Efter 2-3 uger i jorden kan du plante der hvor du har gravet den ned.

Bokashi skal i jorden for at blive til kompost. Derfor skal du grave en rende og hælde den ned i. Findel den med spaden og bland den godt med jord inden den dækkes til med mindst 7 cm jord.

Du kan også lave en jordfabrik i en lukket kompostbeholder eller bruge den i dine krukker på altanen.

Husk at den altid skal ligge i jorden mindst 14 dage før du kan plante i den.

Rengøring og vedligeholdelse

Brug kun rent vand – evt. eddikevand – til rengøring af spanden. Skyl efter med kogende vand.

Spar alle de dyre rengøringsmidler og sæber. De kan ødelægge den fine mikroflora i spanden. Det kan igen bevirke at gæringen ikke er så effektiv. Ind i mellem kan det være svært at løsne siet i bunden af spanden.

En gaffel er et nyttigt redskab i den sammenhæng. Den kan lirkes ned omkring siet og løfte det op. Du kan også bruge en skrue som skrues ned i et af hullerne i siet. Derefter kan du trække siet op med skruen.

Video

Sådan gør du

Pres med stempel.

Drys med 40 ml kompost-gær.

Luk låget helt tæt.

Tap jævnligt gæringsvæske fra.

Hvad venter du på?