er tilføjet til kurven.

Jeg har lige købt et starter kit med 2 Bykompostspande

Bykompostspanden kan købes hos byhaver.dk

Dette blogindlæg er til dig som lige har købt et Starter Kit med 2 stk. Bykompostspande og som nu skal i gang med at lave bokashi for første gang.

Tillykke – du har valgt at omsætte dit madaffald til bokashi – en værdifuld ressource. Du er sikkert meget spændt og forventningsfuld. Med posten kommer der en papkasse med 2 Bykompostspande, 2 kg kompostgær, 1 lille skovl med ml mål, et lille bæger og et stempel. Der følger også en kort instruktion med.

Bykompostspanden.

1. Gøre spanden klar: Første skridt er at sætte hanke på begge spande og et bundsi i hver. Dernæst skal du finde en god placering i huset. Det smarteste er at stille den i køkkenet – i nærheden af der hvor madaffaldet samles. Husk at spandene skal stå ved stuetemperatur. Det nytter ikke at sætte den udenfor på altanen eller ud på svalegangen. Når temperaturen falder under 15 grader går det hele meget langsomt og du opnår ikke det ønskede resultat. En temperatur omkring de 20 grader er passende og sætter hurtigt gang i fermentationen.

2. Samle madaffald sammen. Nu skal du finde en skål, en brugt frysepose – en eller anden form for beholder hvor du i løbet af dagen kan smide dit madaffald i. Det bedste er kun at fylde i kompostspanden 1 gang i døgnet. Spanden SKAL altid være lukket med det tætsluttende låg.

3. Fyld i spanden: Før du hælder madaffald i spanden drysser du 40 ml kompostgær i bunden af spanden hen over drænet. Ovenpå hælder du madaffaldet og presser det sammen med stemplet. Årsagen til at det skal presses sammen, er for at undgå alt for store luftlommer i madaffaldet. Fermenteringen fungerer nemlig bedst uden ilt.

Herefter drysser du igen 40 ml kompostgær hen over madaffaldet. Lukker låget og sikrer at det slutter tæt.

Gentag ovennævnte procedure hver dag eller hver anden dag. Nu behøver du kun at drysse kompostgær 1 gang i et tyndt og jævnt lag og det er, når du har hældt madaffaldet i og presset det sammen med stemplet.

4. Gæringsvæsken: Efter 5 til 10 dage kan du tappe gæringsvæske fra. Denne vil lugte meget surt – lidt som eddike. Den kan have forskellig farve alt efter hvilken slags madaffald du har smidt i spanden. Hvis du f.eks. har tilsat rødbederester bliver gæringsvæsken rød.

For at få en vellykket fermentering er det vigtigt at tappe gæringsvæsken fra hver 3. eller 5. dag.

Det bliver surt. I spanden er der en syrningsproces/fermentation i gang. Madaffaldet bliver meget surt. pH falder til under 4. Til sammenligning har kaffe og vin en surhedsgrad der ligger mellem 4 og 5. Citronsaft, cola og eddike ligger mellem 2-3. Og vores mavesyre ligger omkring 2-3 måske endda lavere.

5. Gæringsvæsken – hvad kan den bruges til? Den egner sig til flydende gødning til dine stueplanter, altanplanter og planter i haven.  Den skal fortyndes 1:100 eller 1:200 lidt afhængig af hvor gødningskrævende dine planter er.

Gæringsvæsken er desværre ikke særlig holdbar og skal helst bruges straks den er tappet fra. Du kan tappe den ned i et glas med tætsluttende låg og sætte den i køleskabet. Her kan den holde i 3 dage.

Har du ikke nogen planter som har brug for gødning, så kan du hælde den i afløbet hvor den vil virke som en afløbsrens.

6. Spanden er fuld. Lad den stå med lukket låg og fermentere færdig i 14 dage. Fra du smed det sidste madaffald i spanden skal der nu gå 14 dage. Det er den tid det tager for madaffaldet at fermentere. I spanden bliver antallet af mikroorganismer nu til en astronomisk mængde. Indholdet i spanden bliver syrnet/fermenteret. Ligesom gæringsvæsken bliver pH meget lav – mindre end 4. Madaffaldet ligner umiddelbart meget det som du smed i spanden. Men fermenteringsprocessen gør at konsistensen ændrer sig. Den ændring af konsistens er bl.a. afgørende for den videre omsætning i jorden.

Det som du puttede i spanden bliver i spanden. Der er ingen tab af næringsstoffer som protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Der er ingen udvikling af metan. Der dannes en smule CO2. Madaffaldet lugter ikke så surt som gæringsvæsken. Det har en mildere lugt. Der kan danne sig en hvid belægning på overfladen. Det betyder ikke noget.

7. Kompostgær. Kompostgær består af hvedeklid, melasse og indeholder oveni de fotosyntetiske bakterier, gærsvampe og mælkesyrebakterier og actinomyceter. Det er de opbyggende mikroorganismer og de er naturligt forekommende i jord og vand.

Kompostgær sendes i en vacuumpakket plastpose som er godkendt til fødevarer. Klip den op i toppen. Lad kompostgæren blive i posen og luk posen omhyggeligt med elastik sådan at den ikke tørrer ud. Kompostgær opbevares ved stuetemperatur – gerne mørkt. Du kan også hælde kompostgæren over i en tætsluttende plastbøtte.

I husholdningen og fødevareindustrien har vi brugt mikroorganismer til at konservere og forarbejde mad. F.eks. gærsvampe som vi kender fra ølbrygning og bagning og mælkesyrebakterier i fremstillingen af mælkeprodukter som f.eks. yoghurt, ymer.

De fleste mikroorganismer har det bedst, når temperaturen er 20-40°C. Stuetemperatur er 20-25° C. Jo nærmere temperaturen kommer 0°C, jo langsommere arbejder mikroorganismerne og går nærmest helt i stå.

Derfor virker kompostgær i Bykompostspanden bedst ved stuetemperatur 20-25 grader C.

8. Så skal bokashi’en i jorden. Bokashi’en skal i kontakt med jordens egne mikroorganismer, orme, bænkebidere og andet småkryb. De vil nu kaste sig over det fermenterede madaffald og sørge for at surheden (pH) stabiliseres og tilpasses jordens surhed (pH 6-7,5).

Grav en rende i haven – 1 meter i længden og et spadestik i dybden. Tøm spandens indhold ned i renden. Tag spaden og stik i madaffaldet, sådan at  det falder fra hinanden og fordeler sig i renden. Bland det godt med jorden. Derefter dækkes det med et lag jord (7-30 cm).

Det organiske materiale vil nu langsomt omsættes til jord. Efter 2-3 uger kan du plante i det. Er det sommer/efterår med høje temperaturer over 15 grader vil det gå hurtigt. Er det vinter/forår vil det tage længere tid.

Du kan også lave en jordfabrik af pallerammer eller lign. ude i haven. Så har du et sted med god bokashi-jord som du kan tage af.

Hvis du ikke har en have, kan du lave en jordfabrik på altanen, terrassen, i udhuset eller i kælderen.

Læs mere på bloggen om hvordan du kan anvende din bokashi og lave jordfabrikker.

 

 

 

Join the discussion 4 kommentare

Skriv en kommentar