er tilføjet til kurven.

Bokashi

I perioder producerer man mere bokashi end der lige skal bruges. For eksempel når hele haven står i fuldt flor og der ikke er et bart stykke jord tilbage. Hvad gør man så?

Det er flere muligheder:

  • lagring i plastiksæk/beholder
  • lav en jordfabrik
  • lav en aftale med en nabo.

Bokashi egner sig fortrinligt til lagring. Den bliver blot bedre og bedre. Du har altid en god kompost ved hånden.

Lagring i sække
Sækkene skal være lavet af stabilt plastikmateriale, som lukker for lys og ilt. Bokashi’en hældes i sækken. Pres overskydende luft ud. Sækken lukkes tæt med en knude eller bånd og vendes på hovedet. Når sækken vender på hovedet, kan der ikke komme ilt ind gennem lukningen og overskydende bokashi-væske kan løbe fra. Du kan tilsætte lidt havejord eller haveaffald.

Når den skal bruges, er den stadigvæk meget sur og kraftig – pH er stadigvæk < 4. Derfor skal det blandes godt med jord, når du graver det ned i jorden. Derefter skal det ligge et par uger dækket med jord på det sted, man har tænkt at plante.

Tip: I et kælderrum ved temperatur mellem 7 til 12 grader celcius kan bokashi’en lagres i op til et år i plastiksæk eller anden egnet og tætsluttende beholder. Overskydende væske håndteres ved hjælp af aviser som lægges i bunden på sækken eller beholderen.

Lav en jordfabrik
Så snart du blander bokashi med jord på den samme, udvalgte plads, taler vi om en jordfabrik. Navnet jordfabrik passer vældig godt, fordi det, du laver, er mere og bedre jord. Bokashi’en som blandes med jord bliver efter et stykke tid til jord.

Jordfabrikken kunne også være et par pallerammer, som er stablet ovenpå hinanden og afdækket med en pressenning eller et løstsiddende låg for at skærme mod regn.

Du kan også bruge en gammel kompostbeholder eller en vandopsamlingsbeholder. Disse bruges efter de samme principper som hvis du graver din bokashi ned i jorden. Bland med jord og dæk af med jord, sådan at jordens egne mikroorganismer kan fortsætte arbejdet med at omsætte dit madaffald. Større organismer som f.eks. orme vil også bidrage til omsætningen.

kompost-3Lagring i en jordgrube
Der graves et jordhul som er 30 til 60 cm bred og gerne 40 cm dyb. Der hældes bokashi (hvert lag er 10 cm høj) skiftevis med jord i hullet. Dette trædes fast. Dette depot er blevet til jord efter ca 6 uger.

Enten kan du plante direkte i jorden eller grave bokashi-jorden op og flytte den dertil, hvor den skal bruges.

Naboen

Det kan være, at din nabo ville blive glad for noget bokashi. Forklar naboen hvad det går ud på og få en aftale omkring det praktiske, hver gang du har for meget bokashi selv. Loven om at flytte kompost har været meget striks men er nu lempet – takket være den store indsats fra Komposten.info. Ifølge Fødevarestyrelsen er det tilladt at flytte kompost i et begrænset område når det f.eks. drejer sig om bokashi-kompost.

Bokashi til naboenDen nye regel går under navnet “Kompostering af køkken- og madaffald i små samfund” og blev offentliggjort den 19. marts 2018.

Med små samfund menes der i denne sammenhæng f.eks. mindre og velafgrænsede fællessaber som haveforeninger, etageejendomme, boligforeninger, boligkomplekse, mindre landsbyer, småøer, festivaller og lign.

Når du komposterer køkken- og madaffald i små samfund, skal du overholde kommunens regler på området.

Du skal overholde følgende særlige betingelser for kompostering i små samfund:

  • køkken- og madaffaldet skal være færdigkomposteret før det anvendes
  • køkken- og madaffald, som komposteres, skal stamme fra det lille samfund, hvor det er indsamlet, og den færdigkomposterede kompost skal anvendes i det samme lille samfund og må ikke flyttes ud af området
  • komposten kan kun anvendes i haver, parker, køkkenhaver og lign.
  • komposten må ikke opbevares eller bruges på steder, hvor det kommer i kontakt med dyrehold, herunder hobbyhøns eller hobbygrise
  • Det skal sikres, at større vilde dyr ikke har adgang til køkken- og madaffaldet, f.eks. ved at komposteringen foregår i en lukket beholder

Det betyder, at man nu som både privat, erhverv og kommune kan lave Bokash-kompost uden at skulle have det godkendt*, og flere dermed kunne udnytte madaffald som en ressource til at bringe næring tilbage til jorden ved at lagre CO2 i jorden. Med andre ord er det et ganske stort skridt for kompost i Danmark.

*kommuner kan altid have nogle andre regler, som selvfølgelig skal overholdes.

Udklip fra Rapporten om Bokashi-storskala https://www.komposten.info/rapport

Der er rigtig mange måder at gøre det på, og du har måske allerede fundet frem til din egen metode. Du kan læse mere om lagring af bokashi og jordfabrikker her på bloggen.

Skriv en kommentar