er tilføjet til kurven.

Start en klimavenlig byhave

Højbed, byhaver.dk

Hvad er det som gør byhaven så interessant? Er det ikke bare planter i et højbed?

Jeg holdt engang et inspirationsoplæg til et opstartsmøde af en Byhave i Viborg. Her kommer mine tanker til det at dyrke sin have inde midt i byen.

Vi har næsten altid haft forstadshaver, som har været mere eller mindre dyrkede. Jeg ser de fleste forstadshaver med prydbuske og store græsplæner, men ikke særlig mange kål og radiser – måske et drivhus med tomater i. Selve midtbyen har altid været kendetegnet ved mursten, asfalt og beton og offentlige grønne parkanlæg til rekreation og by-forskønnelse.

Ideen om byhaven i Danmark startede i København hvor det lige pludselig gik fra at være NOT til HOT at dyrke sine egne grøntsager. Det spredes nu til hele landet – Aarhus, Odense, Fredericia, Vejle og Viborg.

Gør det selv – Dyrk selv

Byhaver er et godt eksempel på en voksende Gør det selv-kultur og interesse for at kunne dyrke egne afgrøder. De er nemme at etablere – vel at mærke når først man har fået alle tilladelser og aftaler på plads med kommunen. Men hvad er det så de kan?

De byder på en masse gode ting, som vi kan lide:

  1. Det ser godt ud, når det grønnes, spirer og blomstrer – en genskabelse af et lille stykke natur i byen. Det er en ophøjet følelse at kunne høste sine egne grøntsager.
  2. Det virker afstressende at arbejde med naturen.At stikke fingrene i jorden er godt for humøret. Det er et møde med naturen.
  3. Byhaver er også et rum hvor man gerne vil være. Et fællesskab at mødes i og et grundlag for vidensdeling. Vi lærer af hinanden ved at dele vores erfaringer. Vi laver fejl og bliver klogere. Vi oplever den store tilfredsstillelse det er at dyrke og nyde jorden i et fællesskab.
  4. Byhaver er mobile og kan tilpasse sig. Haver der er etableret på paller eller i store sække, kan nemt flyttes med en gaffeltruck. De kan være små og store. Ligge i parker, på tage, gamle industrigrunde, på havnen, ved skoler og børnehaver. Kun fantasien sætter grænser.
  5. Og så er de gode for miljøet. Planter tiltrækker bier og sommerfugle. Byhaver skaber biodiversitet som bierne er afhængige af. Klimaet har det skidt og når vi dyrker et stykke jord skubber vi en lille bitte smule til CO2-regnskabet og mere end det …

Jeg faldt over en artikel skrevet af George Monbiot hvor han citerer en gammel sanskrit tekst som er skrevet omkring 1500 før Kristi fødsel:

kompost-14“Upon this handful of soil our survival depends. Husband it and it will grow our food, our fuel and our shelter and surround us with beauty. Abuse it and the soil will collapse and die, taking humanity with it.”

George Monbiot nævner bla at forskere i England har dokumentation for at jorden i kolonihaver og små byhaver indeholder 1/3 mere CO2 og 25 % mere kvælstof end landbrugsjord. Derfor producerer disse haveejere mellem 4 og 11 gange mere mad pr. hektar end en landmand.

Set i lyset af at verdens befolkningstilvækst er stigende og kræver mere mad, så giver det god mening at støtte de mere end 800 mill. mennesker som dyrker afgrøder i byerne verden over – de mange små byhaver i Danmark er ikke alene.

Det er et vigtigt tilskud til fødevaresikkerhed og er med til at bevare gode jordbundsforhold med næringsrige afgrøder lokalt i byerne. Det er en rigtig god ide at støtte tiltag som urban produktion af fødevarer til selvforsyning, selvom det er i lille målestok, når vi tænker byhaver – men sammen er vi store. Hvis vi kan flytte produktion af afgrøder ind i byen, så er der mindre opdyrket areal og mere plads til biodiversitet ude på landet og mindre CO2 forbundet med transport.

Kombinationen af byhaver og bokashi er vejen til et bedre klima. Vær med til at skubbe CO2 regnskabet i den rigtige retning. Start en byhave og lav din egen bokashijord, som er mættet med næringsrig organisk materiale og dyrk selv.

Bokashi i højbed

Hvorfor er bokashi godt for klimaet?

Mange vil gerne kompostere fordi det er miljøvenligt. Hvad er forskellen på at lave bokashi-kompost og konventionel kompostering?

En rapport lavet i Holland viser følgende resultat

En hollandsk undersøgelse i 2013, hvor man sammenlignede almindelig kompostering med fermentering (dvs. at lave Bokashi), viste flg.:

– flere næringsstoffer i fermenteret materiale

– mindre arbejdstimer/indsats ved fermentering

– ingen høje temperaturer under fermenteringsprocessen

– kun 3,2% af organisk materiale forsvinder under fermenteringen modsat 60,2 % ved almindelig kompostering

– langt mindre CO2-fodaftryk ved fermentering

Det er bemærkelsesværdigt at bokashi-metoden har et meget lille CO2 -aftryk. Det skyldes at fermenteringen foregår i en lukket beholder og at mikroorganismerne ikke er med til at udvikle CO2 i store mængder.

I 2012 skrev Magnus Bredsdorff i Ingeniøren at Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet.

“Haveaffald udgør over 40 procent af det affald, der genanvendes fra de danske husstande, hvilket gør os til europamestre i kompostering. Danmark komposterer omtrent dobbelt så meget haveaffald pr. indbygger som Sverige og Tyskland, viser Ingeniørens opgørelse.

I dag ligger langt det meste af haveaffaldet i store bunker på genbrugsstationerne. Mens det komposterer, danner det de kraftige drivhusgasser methan og lattergas. Og frem for alt fiser op mod fire femtedele af kulstoffet lige op i atmosfæren som CO2, påpeger lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer og Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet.”

Og igen nævnes der i et indlæg på dr.dk at man skal passe på med komposten.

“Kompostbunken kan rykke balancen

Nu er der tale om en livscyklus-analyse, og forskerne slår også fast, at især håndteringen af det organiske affald fra husstanden kan begrænse klimagevinsten.

Hvis man hjemmekomposterer, kræver det en masse opmærksomhed at gøre det rigtigt. Hvis man ikke opretholder den optimale fugt og luft, begynder det organiske affald at udsende de kradse drivhusgasser metan og lattergas. Og det reducerer klimavenligheden.”

Hvis du vælger bokashi, behøver du ikke bekymre dig om klimaaftrykket. Bokashi danner hverken metan eller lattergas. Hver gang du tilsætter en spand med bokashi til din havejord så booster du også jorden med masser af mikroorganismer og organisk materiale. Det organiske materiale bliver til humus og humus indeholder 57% kulstof.

Grønkål

Skriv en kommentar