er tilføjet til kurven.

Haveaffald blev til bokashi

Fermeneteret ukrudt. Foto Maria Ehlert, Byhaver.dk

Så blev det juli i haven.

De sidste kartofler er høstet og højbedet skal gøres klar til nye afgrøder. Ved hjælp af bokashi kan du hurtigt få en jord som kan nære nye planter. Det gælder om løbende at tilføre næring og endnu vigtigere at du i mellem hver afgrøde sørger for at jorden får ny næring.

Med bokashi er det nemt.

I løbKartofler fra højbedetet af april og maj samlede jeg haveaffald i form af ukrudt fra haven. Haveaffald som er blevet fermenteret i en tønde med tætsluttende låg er nu klar til at komme i jorden i højbedet og gøre nytte.

Haveaffaldsbokashien har jeg findelt og lagt på højbedet som en fladekompost og derefter dækket bokashi’en med jord (se foto øverst).

Det anbefales at vente 14 dage før du kan plante i jorden. Bokashi er sur og kan svide sarte rødder.

Men 2 uger er lang tid når man kun har lidt plads at dyrke på, så jeg har valgt allerede at plante dagen efter.

For at jorden ikke skal være bar, lægger jeg noget fladekompost ovenpå jorden igen – gerne ensilage af græs, blade, brændenælder, hø, halm som beskytter jorden mod udtørring men også er med til at forhindre ukrudt i at spire frem.

Nu bliver det spændende at se hvad de nye afgrøder synes om bokashi-jorden med det fermenterede haveaffald.

Skriv en kommentar